Anoretikerens kropsbillede ændrer sig
Anorektikeres kropsbillede kan variere overraskende meget. Nogle kan føle sig overvægtige i det ene øjeblik og tynde i det næste. Det skal behandlingen tage hensyn til, mener forskere.
En forstyrret opfattelse af ens egen krop er et af de mest almindelige kendetegn ved anoreksi.
Tidligere forskning har taget udgangspunkt i, at patienter med anoreksi har et relativt stabilt kropsbillede.
»Man har antaget, at et forstyrret kropsbillede enten er noget, en patient har eller ikke har. Men denne undersøgelse viser, at patienternes kropsbillede kan variere op til flere gange per dag,« fortæller Ester Espeset.
Hun har i løbet af arbejdet med sin ph.d.-afhandling analyseret dybdeinterviews med 32 kvinder i alderen 20-35 år, som havde eller for nylig havde haft en alvorlig anoreksidiagnose.
Læs mere her.
