Invitation til åbning af LMS nye personlige rådgivning i Aarhus

Det er med stor glæde, at LMS kan byde velkommen i vores nye lokaler i Aarhus. I den anledning inviterer vi samarbejdspartnere og venner til reception og indvielse.

Arrangementet finder sted tirsdag den 27.september i Ryesgade 29, 2.sal, hvor vi byder på lidt vin og snacks.

Oversigt over program

  • Velkomst: Formand Anne Minor Christensen (kl.14:15)
  • Baggrunden for LMS rådgivning i Aarhus
  • Sang og musik med Jenny Jacobsen og Annie Pladsbjerg
  • Rundvisning og let traktement

LMS har 100 frivillige på landsplan, der dagligt har samtaler med 26 mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade samt pårørende. herudover udbyder LMS arrangementer, foredrag og kurser over hele landet.

Med åbningen af de nye rådgivningslokaler i Aarhus er rammen sat, så vi kan få endnu flere lokale arrangementer, som tilgodeser borgere i området, der har et særligt behov for støtte på dette område.

Det er fortsat vigtigt, at indsatsen med at støtte mennesker berørt af spiseforstyrrelser eller selvskade bliver synliggjort. Derfor håber vi, at denne dag kan markere et fortsat samarbejde med alle jer, så vi fremover kan nå ud til endnu flere mennesker i Aarhus og resten af Jylland.

Venlig hilsen

Anne Minor Christensen

Formand