Mad og danske modeller


Som model i modeugen, skal du præstere, se ud på den helt rigtige måde og udstråle energi og overskud. Dette er svært, hvis udbuddet af mad betyder, at du ikke spiser noget. 

Og desværre bliver modellerne flere steder under modeugen stillet overfor kun et valg: Tunge sandwich, pizza, slik og lignende. Mad som de ikke spiser, fordi det giver oppustede maver og lavt energiniveau, hvilket betyder at de ofte slet ikke får noget at spise.

LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, ernæringsekspert Christian Bitz og kokken Claus Holm stod derfor bag en event i Forum ved Peter Jensens modeshow.

Her blev der back-stage  serveret mad baseres på fuldkornsprodukter, der giver en god mæthedsfornemmelse og mere stabilt boldsukker. Og maden, der var anrettet i mindre og mere overskuelige portioner, blev spist med velbehag - modsat det hvide brød, ost og syltetøj vi så rundt omkring i andre back-stage området.

Det skal være noget energi at tære på, når modellerne skal performe på podiet eller foran kameraet, derfor nyttet det ikke, at modellerne ikke føler, de kan spise det der bliver serveret, fordi de frygter, maden giver dem oppustede maver eller bumser i morgen. Det er vigtigt, at de rent faktisk får noget at spise, derfor vil vi gerne sætte fokus på den mad modellerne tilbydes og opfordre modehusene til at følge trop.

Vi har set eksempler nok på alt for tynde modeller, og modeller der ikke klarede catwalken på grund af - at de som følge af deres erhverv - udviklede spiseforstyrrelser. Det er ikke acceptabelt og dette er et skridt i retningen af, at skabe sundere og bedre forhold for modeller.