Kreativ projektleder med pædagogisk erfaring søges til LMS nye aktivitetshus i hjertet af København
I forbindelse med vores nye aktivitetshus, søger LMS en erfaren projektleder med pædagoisk erfaring.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Udvikling og kvalitetssikring af projektet.
- Daglig varetagelse og koordinering af aktivitetshuset og de aktiviteter der udbydes.
- Rekruttering og uddannelse af frivillige undervisere og medhjælpere.
- Sparring med de frivillige i det daglige.
- Administration og statistik på de forskellige aktiviteter.
Vi har brug for en erfaren person med følgende kompetencer:
- Fantasi, kreativitet og mod til at afprøve forskellige aktiviteter samt få ideerne til at få dem iværksat.
- Du skal gerne selv kunne varetage nogle af aktiviteterne der udbydes.
- Du skal kunne varetage medmenneskelige samtaler med vores besøgende og rumme og udfordre dem omsorgsfulgt.
- Det er en fordel, at du har viden og erfaring med personer med spiseforstyrrelser og selvskade.
- Du skal trives med at have mange bolde i luften og samtidig tage imod akutte opgaver og prioriterer din tid.
- Du skal kunne fungere på en mindre arbejdsplads, hvor hver person har stor betydning for, at hverdagen fungerer.
Send en kort ansøgning med CV senest d. 12. oktober 2011 til generalsekretær Steen Andersen på LMS@spiseforstyrrelser.dk. Vi vil gerne have stillingen besat hurtigst muligt. Skriv venligst kun en ansøgning hvis du er helt sikker på, at kunne leve op til ovenstående. Vi er en forening, der er nødt til at bruge vores ressourcer bedst muligt. Det er ikke muligt at få yderligere oplysninger pr. telefon.
Kort om LMS
Landsforeningens overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede. Samtidig ønsker vi at skabe opmærksomhed i samfundet omkring spiseforstyrrelser og selvskade med henblik på forebyggelse, bedre behandlingstilbud og omsorg efter behandlingen. LMS er stiftet i 2001.
LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Dr. Tværgade 46 st. 1302 København K.
