4 fortællinger - København uge 3

Start dato18. januar 2012 18:00
Slut dato18. januar 2012 20:30
StedDronningens Tværgade 48 st., 1302 KBH K


Der er lukket for tilmeldinger til dette foredrag. Du er velkommen til at møde op alligevel og købe uafhentede billetter. Ønsker du at blive kontaktet for næste lignende arrangement, send mail til ae@spiseforstyrrelser.dk

Kom og hør 4 fortællinger

LMS slår igen dørene op til foredragsaften, denne gang i København, hvor du har mulighed for at møde 4 foredragsholdere, der hver især vil fortælle om deres oplevelse med selvskade eller spiseforstyrrelser.

Fortalt gennem ord, live-sang og billeder

Foredragsholderne giver gennem foredraget et kig ind bag facaden og lader publikum se ind og forstå, hvad der foregår i det indre hos en person med  en spiseforstyrrelse eller selvskade. De fortæller, hvordan det hele startede, hvordan de tacklede og stadig tackler hverdagen og omgivelserne.

De tager udgangspunkt i egne historier i deres mundtlige oplæg, men har også fundet forskellige kunstneriske måder at udtrykke sig på, som helt konkret kommer til udtryk som foredraget skrider frem.

De giver gode råd og du vil kunne stille alle dine ubesvarede spørgsmål om, hvad spiseforstyrrelser og selvskade drejer sig om for dem, der selv har oplevet det og til tider stadig lever med det.

Du kan møde:

 

Sandra, der blev adopteret fra Sri Lanka af danske forældre og har kæmpet en langvarig kamp mod spiseforstyrrelser. Udover at fortælle sin historie synger Sandra også nogle af sine sange.

 

Liane har tidligere gjort skade på sig selv. Hør hendes historie og få et indblik i, hvorfor hun i lang tid skar i sig selv, om alle de fordomme og tabuer der er omkring selvskade, og ikke mindst hvordan hun blev rask igen.

 

Dina er vokset op i en kernefamilie, men under overfladen var tingene langt fra idyl. Problemer derhjemme og mistrivsel i skolen er med til at Dina udvikler en spiseforstyrrelse.

 

Anne-Mette har kæmpet med selvskade og spiseforstyrrelse i mange år. Selvom Anne-Mette har det væsentligt bedre i dag, føler hun stadig, at livet nogle gange kan være.

 

Entré 50 kr. til støtte for vores arbejde.