Aktiviteter i hyggelige omgivelser!

Kom og deltag i de mange aktiviteter og mød ligesindede. Læs her om de forskellige hverdagstilbud – som er helt gratis!

Åbningstider

Mandag                               kl. 10-15                             Cafehygge og kreativ

Tirsdag    NYT                      kl. 10-15 og 16-19*                Kreativ dag

Onsdag                                kl. 10-15                             Yoga

Torsdag                               kl. 14-19                             Cafe og tegning

* som noget nyt udvider vi åbningstiden til om aften om tirsdagene, hvor der vil være aktiviteter, der er mere henvendt teenagere. Første gang bliver tirsdag den 21. februar.

Hver dag er der ligeledes mulighed for spisning med egen medbragte mad.

Læs nedenfor lidt mere om, hvad der sker hver dag. Se også kommende program her

Hvor foregår aktiviteterne?

Dronningens Tværgade 48, 1302 KBH K . Vi glæder os til at se dig!

Hvordan tilmelder jeg mig aktiviteterne?

Du kan ringe på 35 200 442

Hvem er Aktivitetshuset for?

Aktivitetshuset er for dig, som er berørt af en spiseforstyrrelse eller selvskade og for pårørende.


Det er også et sted for dig, som i dag lever et liv uden en spiseforstyrrelse eller selvskade, men en gang imellem kan have brug for en livline til at få vendt nogle svære følelser eller få afledt tankerne for en stund.

Hvad er der på hverdagsprogrammet?

Mandag: Café med hygge, kaffe og the

Hver mandag er der cafehygge i hyggelige omgivelser, det er afslappende og en god måde bare at komme og "være". Derudover vil der typisk i sidste halvdel af åbningstiden blive lavet en masse kreative ting, fx strikkes der. Det er ingen forudsætning, at du kan lave noget kreativt i forvejen.

Tirsdag: Kreativt værksted

Kom og vær med og brug dine kreative evner. Det er ingen krav, at du kan noget i forvejen, det kan du lære. Her vil der blive lavet decoupage, filt og tegnet m. m. Der vil være frivillige medarbejdere, der hjælper os i gang. Måske har du selv nogle gode idéer? Så skal du være velkommen til at byde og evt. tage dit eget strikketøj eller kreative ting med.

Om aftenen når vi åbner igen vil der være aktiviteter primært henvendt til den yngre målgruppe som teenagere med fx udflugter, musikoplevelser

Onsdag: Yoga

Det her hver onsdag kl. 11.00-12:30. Deltag i yoga og være fysisk aktiv i rolige omgivelser. Bagefter har du mulighed for at spise medbragte madpakker og vi serverer gerne the/kaffe og tager en snak og hygger omkring dig før og efter.

Yoga fokuserer på ”det hele menneske” og er for alle!

Yoga er mere populært end nogensinde. Det er ikke uden grund, at det over 5000 år gamle indiske system har noget at tilbyde os her i Vesten. Yoga betyder "forening" og handler om, hvordan mennesket kan forene krop, sind og sjæl.

-Yoga handler også at trække vejret med opmærksomhed.
-At mærke kroppen.
-Accept af andre og sig selv.
-At opnå indre stilhed.

Hvad er yoga?

Yoga-asanas er de fysiske øvelser udføres for at bringe kroppen, sindet og åndedrættet i balance. I dag tilbydes heldigvis rigtig mange former for yoga, så det er muligt at finde lige netop den yoga stil, der passer til dig. Ved at dyrke yoga jævnligt, vil du blive overrasket over, at du bygger meget mere op end en stærk og fleksibel krop.

Mange dyrker yoga for styrke kroppen, men idéen bag de fysiske øvelser er at fremme en dybere krop/sjæl bevidsthed. Ved at hele og balancere den fysiske krop hjælper du også dig selv til klarhed og fokus på din psykiske side.

Hvad kan yoga give mig?

Yoga er et rigtig godt system, hvis du søger lindring af særlige skavanker som for eksempel muskelspændinger eller rygsmerter.

Andre fysiske fordele ved at dyrke yoga er styrkelse af knoglerne, bedre blodomløb, bedre søvn, forebyggelse af depression, forbedring af tamsystemet og øget lungekapacitet.

Den yoga undervisning, der tilbydes i LMS, er yoga øvelser, hvor ALLE kan være med. Yoga handler ikke om at præstere, men om at mærke dig selv, dit åndedræt og din krop.

Øvelserne er fra "hatha yogaen", som er yogaens "stamfader", hvor vi fordyber os i stillingerne og øger opmærksomheden på, hvordan vi ved hjælp af åndedrættet kan komme dybere i stillingerne. Der vil også være øvelser "Vinyasa yogaen", som er en mere dynamisk yogastil, hvor vi får varme i kroppen og bliver opmærksom på energien, der frigives i kroppen fx, når vi laver "solhilsner".

Du er velkommen til at holde pauser undervejs. Nogle af øvelserne vil foregå i forskellige niveauer, så hvis du har lavet yoga før kan du arbejde med stillingerne og forsøge at komme lidt dybere.

Der vil altid blive afsluttet med en dyb behagelig afspænding, som er en vigtig del af yogaen. Det er her sindet afstresses og kroppen genopbygges. Kroppen har en fænomenal evne til at heale sig selv under de rette betingelser. Hvile er ligeså vigtig som bevægelse i hverdagen.

Bemærk at 3 gange om måneden vil der også være yoga, som kræver tilmelding. Ring og tilmeld dig på 3520 0442. Vi annoncerer hvornår i vores kalender, klik her.

 

Lidt om underviseren

Underviseren hedder Mona Tallgren. Hun er psykoterapeut, yogalærer og sygeplejerske.

Uddannet Yogalærer fra LagoCph 2010. Mona glæder sig til at undervise dig i yoga og bringe dig ind i yogaens smukke univers:-)

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe og spørge på 35 20 4442.

Torsdag: Cafe, yoga og Tegning

Der er caféaften, med lidt varierende indhold. Fast på programmet er tegning. Nogle torsdage vil der også være yoga, og det er samme type af yoga, som er om onsdagen. Ring hør nærmere: 3520 0442.

Prøv individuel tegneundervisning

Det er typisk fra 17.00-19:00. Tegneundervisningen er individuel, og derfor kan der deltages på alle niveauer. Med den personlige vejledning, er der mulighed for at arbejde med det, der inspirerer netop dig.

Det kræver ikke, at du på forhånd kan tegne, men kun at du har interessen, og synes det kunne være en sjov og ny måde at lære at udtrykke sig på.

Du vil komme til at arbejde med forskellige tegnemetoder, som skraveringsteknikker, tone-tegning og rumlig-tegning. Som opvarmning hertil vil der være hurtige tegneøvelser, der styrker netop tegnemetoderne.

Mange mennesker bruger tegning som en mulighed for at udvikle ideer, fortolke og skabe nye personlige udtryk og samtidig udtrykke følelser, som man ikke altid kan sætte ord på.

Medbring om muligt egen skitsebog eller tegneblok A3
Tegneblyanter 2B - 4B - 8B
Viskelæder eller knetgummi (blødt, viskelæder)

På stedet kan vi tilbyde almindelig hvid kopipapir A3 + blyant.

Personligt tegneforløb:

Hvis du er interesseret i at få et personligt tegneforløb med individuel træning, skal du ringe og tilmelde dig på 35 200 442

Lidt om underviseren:

Helle Mie Hellesen, billedkunstner og kunstpædagog, uddannet på bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademi og hun har 20 års undervisningserfaring.


Hvornår: Hver torsdag fra kl 17.00-19.00
Tilmelding: Du skal tilmelde dig, hvis du ønsker et privat forløb på 35 200 442

Ring eventuelt og hør nærmere på telefon: 3520 0442

For specialarrangementer udover hverdagsprogrammet klik her