Bestil et foredrag - tre typer
Ring på telefon 3536 4913 eller skriv til lms@spiseforstyrrelser.dk.
Pris aftales individuelt og er afhængig af tid, transport og antal foredragsholdere.
Vælg mellem tre typer af foredrag:
- Personlige fortællinger
- Faglige og personlige foredrag
- Faglige foredrag
1. PERSONLIGE FORTÆLLINGER
Kig ind bag facaden og forstå, hvad der foregår inde i personer med spiseforstyrrelser og selvskade Hør hvordan det hele startede, hvordan de tacklede og stadig tackler hverdagen og omgivelserne.
Voksne og spiseforstyrrelser
Hør hvordan det er at have en spiseforstyrrelse som voksen. Halvdelen af de personer der rammes af spiseforstyrrelser over 25 år. Mange af dem havde problemerne som unge, men er kommet over dem, indtil spiseforstyrrelsen pludselig er kommet tilbage, udløst af eksempelvis skilsmisse eller barnløshed.
Drenge og spiseforstyrrelser
Hør hvordan mænd oplever at leve med en spiseforstyrrelse. Drenge og mænd med spiseforstyrrelser er en overset og dobbelt-tabuiseret gruppe. Det er ikke let at erkende, at man lider af en spiseforstyrrelse - og så oven i købet en sygdom, som kun kvinder siges at lide af. Foredragsholderne udtrykker sig såvel mundtlig som gennem sang.
Unge og spiseforstyrrelser/selvskade
Hør hvordan det er at være en ung person med problemer, som han eller hun ikke selv kan klare. Problemer så alvorlige, at de fører videre til begyndende spiseforstyrrelser eller selvskade. Foredragsholderne udtrykker sig såvel mundtlig som gennem sang.
2. FAGLIGE OG PERSONLIGE FOREDRAG
Hør de berørtes historier og få dem perspektiveret af en fagperson såsom LMS’ psykolog.
Overspisning
Hør om et liv, der veksler mellem perioder med overspisning og perioder med slankekure. Forstå baggrunden for hvordan det er at have mistet 20-30 kg på en slankekur for derpå at tage den tabte vægt på igen meget hurtigt.
Spiseforstyrrelser og selvskade – for pårørende
At være pårørende medfører ofte sorg og vrede, skyld og skam. Hør historien fra såvel en pårørende som en fagperson, der kan fortælle om sine erfaringer. Om pårørendes afmagt og handlekraft og om de psykiske, fysiske og sociale konsekvenser en spiseforstyrrelse typisk medfører for hele familien.
Selvskade
Hør hvorfor og hvordan en person skader sig selv med vilje, eksempelvis ved at skære sig i blandt andet armene, ved at indtage store mængder alkohol eller medicin eller ved at hive hår ud af hovedbunden.
3. FAGLIGE FOREDRAG
Lyt til en fagpersons professionelle erfaringer og blive bedre i stand til at forstå - og kunne handle på - de signaler, der måske er til stede i dine egne omgivelser.
Ortoreksi
Bliv klog på ortoreksi gennem en fagperson, der har beskæftiget sig professionelt og indgående med denne type spiseforstyrrelse. Ortoreksi er ekstrem opmærksomhed på sundhed, særlige kostplaner og overdreven motion. En person med ortoreksi er lige så meget ude af stand til at leve et normalt liv som eksempelvis en person med anoreksi eller bulimi.
Anoreksi
Lær meget mere om den mest dødelige spiseforstyrrelse blandt unge – anoreksi. En fagperson giver dig baggrunden for at forstå, hvordan er det at leve - eller rettere overleve - med anoreksi gennem mange år. Hvordan intelligente og fornuftige unge mennesker kan være så destruktive, at de lever i et psykologisk helvede, hvor maden ikke er det egentlige problem.
Bulimi
En fagperson viser dig vej ind i bulimiens univers. En person med bulimi er stærkt optaget af sin vægt, kost og sit udseende. Men hvor en person med anoreksi har fuld kontrol med sin mangelfulde spisning, oplever personer med bulimi perioder, hvor de spiser voldsomt - hvorefter de regulerer vægten ved at tvinge sig selv til at kaste maden op igen
Overspisning
Fagpersonen fører dig dybt ind i overspisningens verden. Lær hvorfor en person, der overspiser i perioder spiser langt mere, end han eller hun har brug for.
Megareksi
Megareksi er en betegnelse for en spiseforstyrrelse, der særligt rammer mænd. Nu får du den faglige baggrund for at forstå hans univers. Mænd, der lider af megareksi, oplever at deres krop er for tynd, let og ikke muskuløs nok. Derfor styrketræner de dagligt i timevis og er på en særlig fedtfri og proteinrig diæt.
Bestil nu
Bestil foredrag nu på telefon 3536 4913 eller skriv til lms@spiseforstyrrelser.dk.
